Du er her: 

Onsdag d. 11. nov. kl. 17:00 til ca. 18:30 i Sognegården

”Kom med i præstens arbejdsværelse!” - ved Gitte Adelgaard

Som nævnt ved aftengudstjenesten i søndags vil jeg forud for næste aftengudstjeneste (d. 22. nov.) invitere jer til en snak om, hvordan man forbereder en gudstjeneste.
 
Der vil blive lidt ”konfirmandundervisning for voksne”, hvor jeg fortæller om kirkeåret, de liturgiske farver, og de to tekstrækker, vi læser fra ved gudstjenesterne.
 
Derudover vil vi sammen kigge på evangeliet til den kommende aftengudstjeneste; sammenligne teksten i den autoriserede udgave med Bibelen 2020, snakke om hvilke temaer og budskaber, der er i teksten, og hvordan de kan ’oversættes’ til vores liv og hverdag.
 
Endelig vil vi drøfte hvilke bønner, salmer og musik, der skal vælges, for at gudstjenesten bliver en helhed.
 
Det er nødvendigt med tilmelding til mig senest søndag d. 8. nov., da jeg skal kopiere materiale på forhånd. Man kan tilmelde sig på Facebook eller ved at sende en mail til gra@km.dk med oplysning om navne på deltagerne.
 
Jeg forbeholder mig ret til at lukke for tilmelding, hvis vi bliver for mange.
 
Håber vi ses?!
Gitte Adelgaard

Del dette: