Du er her: 

AFLYST: Onsdag d. 13. jan. kl. 17:00 til ca. 18:30 i Sognegården

”Kom med i præstens arbejdsværelse!” - ved Gitte Adelgaard

Jeg vil gerne forud for næste aftengudstjeneste (d. 24. jan.) invitere jer til en snak om, hvordan man forbereder en gudstjeneste.
 
Der vil blive lidt ”konfirmandundervisning for voksne”, hvor jeg fortæller om kirkeåret, de liturgiske farver, og de to tekstrækker, vi læser fra ved gudstjenesterne.
 
Derudover vil vi sammen kigge på evangeliet til den kommende aftengudstjeneste; sammenligne teksten i den autoriserede udgave med Bibelen 2020, snakke om hvilke temaer og budskaber, der er i teksten, og hvordan de kan ’oversættes’ til vores liv og hverdag.
 
Endelig vil vi drøfte hvilke bønner, salmer og musik, der skal vælges, for at gudstjenesten bliver en helhed.
 
Det er nødvendigt med tilmelding til mig senest mandag d. 11. jan. kl 22:00, da jeg skal kopiere materiale på forhånd. Tilmelding sker her fra hjemmesiden
 
Jeg forbeholder mig ret til at lukke for tilmelding, hvis vi bliver for mange.
 
Håber vi ses?!
Gitte Adelgaard

Del dette: